Fokus på den gode socialrådgiver: De faglige diskussioner var i centrum, da Dannevirke i samarbejde med UC Syd bød et hold socialrådgiverstuderende indenfor til undervisning og praksisbesøg. Her blev socialrådgivernes arbejde belyst fra forskellige vinkler.
“Jeg har lært meget af at være i praktik her”
Hvad kan man som socialrådgiverstuderende lære af en praktikperiode på Dannevirke? Rigtig meget, på rigtig mange områder. Det fortalte Rasmus Johansson, som har været i et halvt års praktik på Dannevirke.
Dagens sidste oplægsholder er socialrådgiverstuderende Rasmus Johansson. Han er netop blevet færdig med et halvt års praktik på Dannevirke, hvor han har haft et stort ansvar og har fået mulighed for at arbejde med socialrådgiverfaget fra vidt forskellige vinkler. Som den største enkeltstående opgave fik Rasmus Johansson ansvaret for at udforme en grundig beskrivelse af – og være med til at starte – Dannevirkes helt nye aflastningstilbud for udsatte familier. Blandt andet skulle han undersøge kommunernes konkrete behov på området.
– Jeg startede med at ringe rundt til forskellige kommuner for at finde ud af, hvad de kalder det, som nogen kalder familieplejekonsulenter. Senere skulle jeg også sende et tilbud til kommunerne, så jeg har formidlet Dannevirkes tilbud i både skrift og tale, fortæller Rasmus Johansson. Det har der været masser af læring i.
– Jeg har lært meget af at være i praktik her, også juridisk. Når du skal kontakte en kommune og sælge et tilbud, skal du have styr på, hvad du laver, fortæller Rasmus Johansson. Sideløbende har han prøvet kræfter med mere ’almindelige’ socialrådgiveropgaver som for eksempel at udforme ICS- og målbeskrivelser. Han har også lavet en paragraf 50-undersøgelse i forbindelse med en forebyggende foranstaltning, hvor barnet ikke havde en handleplan med fra hjemkommunen. Og selvfølgelig har Dannevirke også draget nytte af Rasmus’ arbejde.
– Når du kommer her i praktik, er det ikke kun dig, der udvikler dig. Når du hele tiden forsøger at koble dine observationer til teorien, så er det også noget, personalet på Dannevirke lærer noget af, siger Rasmus Johansson.
At kommunikere i øjenhøjde
Der er dog ingen tvivl om, at det vigtigste, Rasmus Johansson har fået ud af sit praktikophold, er en dyb indsigt i det relationsarbejde, som er helt centralt i arbejdet med udsatte børn og unge. I praktikperioden har Rasmus Johansson indgået i det pædagogiske tilsynsarbejde på lige fod med Dannevirkes pædagoger, og undervejs er han kommet tæt på eleverne.
– Jeg fandt hurtigt ud af, at vi som socialrådgivere tænker meget fagligt og ofte har svært ved at fortælle tingene til børn. Vi taler meget mere til forældrene, måske fordi de opsøger svar. Det er det, pædagogerne er så gode til – at skabe relationer med børnene. Men hvordan er det, man har børnesamtaler? Der skal vi møde barnet i dets egen højde. Det er rigtig nemt at sige, men meget svært at gøre, forklarer Rasmus Johansson. Han giver et eksempel fra sin praktik, hvor han selv kom lidt galt afsted under en samtale med en forælder.
– Jeg kunne ikke holde min mund og skulle som studerende lige flashe min faglige viden. Jeg endte vist med at sige, at hendes handlinger efterlader barnet i et følelsesmæssigt vakuum, hvor barnet bliver ved med at tage moderens følelser på sig. Så barnet ikke ved, om det skal stå på højre eller venstre ben. Dén skulle vist ikke have været leveret i det forum. Eller overhovedet, siger Rasmus Johansson, mens tilhørerne i salen smiler bredt. Heldigvis var der ingen sure miner bagefter. Men eksemplet illustrerer, hvor svært det kan være at kommunikere i øjenhøjde. Og hvor svært det kan være at skabe udvikling og fælles fodslag i samarbejdet omkring et barn.
– Som socialrådgivere skal vi have baggrundsviden og så arbejde med det, der skal ske fremadrettet. Der skal altid være en udvikling. Det kræver et helhedssyn, og det tværfaglige samarbejde er sindssygt vigtigt. Lærerne møder eleverne i skolefaglige sammenhænge, og pædagogerne har dem i fritiden. Socialrådgiverens rolle er at være tovholdere, og alle socialrådgivere på forvaltninger burde have mulighed for at arbejde på et udførerled. Det er min klare anbefaling, siger Rasmus Johansson. Han understreger dog, at det forpligter, når man indgår i relationer med udsatte børn og unge.
– Det fede ved socialrådgiverstudiet er, at vi har et halvt års praktik. Det er længe nok til at skabe en relation. Men du skal også ville det. Hvad nu, hvis jeg bare smutter efter et halvt år? Så er det jo synd for børnene. Derfor gik jeg ind med den indstilling, at jeg gerne ville være her – og hvis jeg fik tilbudt ansættelse bagefter, ville jeg sige ja, fortæller Rasmus Johansson. Det skete heldigvis, og i dag har han et studiejob som tilkaldevikar på Dannevirke.
Det nødvendige svar
Efter Rasmus Johanssons oplæg er der en kort spørgerunde, inden dagen rundes af.
– Hvad er den vigtigste læring, du har taget med dig? spørger Michelle Christensen. Hun er tidligere anbragt på Dannevirke og har selv holdt oplæg tidligere på dagen.
– Det er det relationelle. Hvordan man skaber relationer, og hvordan man kommunikerer med for eksempel forældre, lyder det klare svar fra Rasmus Johansson. Der bliver nikket indforstået rundt om i salen. En af de studerende følger interesseret op med et spørgsmål rettet til Michelle Christensen:
– Hvad synes du om svaret? Michelle Christensen tænker sig om i et par sekunder eller tre.
– Det er godt svar. Et nødvendigt svar. Jeg er glad for, at det var det, du havde fået med. Som anbragt har jeg tit haft en fornemmelse af, at det netop ikke var en relation. At jeg bare var en opgave, siger Michelle Christensen. Rasmus Johansson følger op med en afsluttende bemærkning, som sætter streg under et af de vigtige temaer på denne undervisningsdag for socialrådgiverstuderende.
– Det er sindssygt vigtigt ikke at objektivisere. Det kan ikke understreges nok. Det er udsatte børn, vi arbejder med. De er sindssygt sårbare, og det skal I have respekt for, siger Rasmus Johansson.
