Fokus på den gode socialrådgiver: De faglige diskussioner var i centrum, da Dannevirke i samarbejde med UC Syd bød et hold socialrådgiverstuderende indenfor til undervisning og praksisbesøg. Her blev socialrådgivernes arbejde belyst fra forskellige vinkler.
Fra friskole til opholdssted – med samme målsætning
Det gav anledning til en god debat om forebyggende indsatser og fortolkning af lovens paragraffer, da stedfortræder Cita Christesen Staub fortalte om Dannevirkes skifte fra en status som friskole til socialt opholdssted under Serviceloven.
Vi er i Dannevirkes idrætshal, hvor institutionens undervisningsdag for socialrådgiverstuderende fra UC Syd netop er begyndt. Dagens første oplægsholder er stedfortræder Cita Christesen Staub. Hun starter med at fortælle lidt om Dannevirkes skifte fra at høre under Friskoleloven og til i dag at være et socialpædagogisk opholdssted under Serviceloven. Navnet er det samme,
og Dannevirkes kerneydelse og målsætning har ikke ændret sig. Det handler stadig om at gøre udsatte børn og unge klar til et voksenliv på egne ben. Her er deres uddannelse helt central.
– Vi vægter stadig skolegangen rigtig højt. Vores elever skal have samme mulighed som alle andre for at stå med et afgangsbevis i hånden, og de skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse som alle andre, siger Cita Christesen Staub. Men egentlig er der flere fordele end ulemper ved skiftet. Da Dannevirke hørte under Friskoleloven skulle eleverne gå på den interne skole, imens de boede på institutionen – også selv om de på et tidspunkt blev klar til at starte i den lokale folkeskole. Et andet krav var, at børnene skulle hjem til familien i alle ferier. Det stillede ofte børn, forældre og personale i umulige situationer, når forældrene af forskellige grunde ikke magtede opgaven. Begge problemer er løst nu.
– Som opholdssted kan vi have børnene 365 dage om året. De kan starte på Dannevirke, når de er 9 år, og hvis de får bevilget efterværn, kan de blive, til de er 23 år gamle. En ulempe er til gengæld, at vi fortsat får en del elever på forebyggende foranstaltning, siger Cita Christesen Staub. Hun fortsætter:
– Prisen, indsatsen og tilbuddet er det samme, der skal bare ikke laves det samme forarbejde af sagsbehandleren. Kommunerne er heller ikke forpligtet til at lave handleplaner, og når barnet fylder 18 år, har de heller ikke de samme forpligtelser – ligesom børnene ikke har de samme muligheder, som hvis de var anbragt. Vi har faktisk haft to unge, hvor kassen blev smækket i midt i et skoleår, hvor den unge fyldte 18 år. Der kunne ikke bevilliges efterværn, fordi den unge ikke havde været anbragt, fortæller Cita Christesen Staub.
Fra lov til praksis
Det giver anledning til en del spørgsmål om, hvordan Serviceloven bliver omsat til virkelighed rundt om i kommunerne. En af de socialrådgiverstuderende undrer sig over ulemperne ved en forebyggende foranstaltning. Ordet ’forebyggende’ klinger jo positivt.
– Jeg har altid tænkt, at ’forebyggende’ som udgangspunkt er godt…? lyder det åbne spørgsmål. Cita giver hende ret.
– Forebyggelse er som udgangspunkt godt og positivt, også på Dannevirke. Vi skal blot som socialrådgivere være særlig opmærksomme på, om barnet vil få brug for støtte også efter det 18. år. Har barnet det, er ophold på den forebyggende foranstaltning ikke nok, siger Cita Christesen Staub. En anden vil vide, om en forebyggende indsats ikke pr. definition er tidsbegrænset? Det giver en god diskussion om bl.a. indsatstrappen, Herning-modellen og forskellige fortolkninger af lovens bogstav. Her er stof til mange timers opfølgende undervisning på studiet. Lektor Sabine Jæger fra UC Syd har været med til at arrangere undervisningsdagen og fungerer som ordstyrer. Hun giver flere gange sine studerende besked om at gå hjem at læse op på bestemte paragraffer og forklarer, at de får brug for rigtig meget faglig viden, når de skal begå sig i de kommunale systemer. Her er ofte mange forskellige diskurser på spil – også juridiske, økonomiske og politiske.
– Det er svære vilkår, og mange steder får sagsbehandlerne begrænset deres beslutningskompetence. Det er en typisk standardreaktion i kommunerne, når noget er gået galt. Så strammer man skønnet og strammer budgetterne. Det kræver, at I bliver dygtige socialrådgivere, som har et fagligt sprog. Så I kan argumentere for, at I er dygtige nok til at tage de rigtige beslutninger, siger Sabine Jæger.

Det er børnenes egen kamp
Rundt om ved bordene ligger et udvalg af Dannevirke Kostskoles informationsmaterialer, blandt andet en folder om skolens særlige tilbud for overvægtige. Det vil en af de studerende gerne høre mere om, især om kostskolens samarbejde med hjemmet. Stedfortræder Cita Christesen Staub forklarer, at kommunerne kun kan anbringe på grund af stor overvægt, hvis barnets sundhed er alvorligt truet. Det sker desværre jævnligt.
– Vi modtager nogle elever, som er ekstremt overvægtige. Den sidste tabte 60 kg, imens hun var her, fortæller Cita Christesen Staub. Problemet er, at de overvægtige elever hurtigt falder tilbage i gamle vaner, når de er hjemme hos familien. Faktisk er det ikke ualmindeligt, at de tager 2-3 kg på i løbet af en hjemmeweekend. Her kan det være svært at støtte familierne på afstand, trods familiernes bedste intentioner. Dannevirkes personale laver kost- og motionsplaner og prøver hele tiden at støtte og rådgive. Skolen har endda tilbud om, at eleverne kan få portionsanrettede madkasser med hjem.
– Men det er ofte børnenes egen kamp. Vi har også forældre, der siger: Jeg har selv fået en fedmeoperation, så jeg er ikke så bange for mit barns overvægt. Det kan hun også få, når hun bliver voksen, fortæller Cita Christesen Staub.
– Hvad gør vi så som socialrådgivere? lyder et spørgsmål fra salen. Cita Christesen Staub forklarer, at det kan være nødvendigt med begrænset samvær, indtil barnet er blevet så motiveret for vægttab, at det selv kan tage ansvaret under samvær.
Et job med svære dilemmaer
Men problematikken med ekstrem overvægt er bare ét eksempel på nogle af de svære dilemmaer, som samarbejdet med udsatte børn og unges familier byder på. Det forklarer lektor Sabine Jæger.
– I vil møde mange forældre, som har de bedste intentioner, men ikke magter opgaven. Vi kan ikke tvinge mennesker til særlig meget. Det er et dilemma. Rigtig meget handler om motivation, men der er heldigvis mange tilbud, man kan gribe til, siger Sabine Jæger. Her er det utrolig vigtigt, at det tværfaglige samarbejde omkring hver enkelt elev fungerer optimalt, så forvaltning og kostskole hele tiden arbejder sammen om at understøtte en positiv udvikling. Eller som en af de socialrådgiverstuderende udtrykker det i den afsluttende debat efter dagens første oplæg.
– Som anbringelsessted kan I ikke gøre noget uden forvaltningen. Og omvendt. Uden jer bliver vores arbejde også rigtig svært.

