“Tryghed er udgangspunktet for læring”
På Dannevirke går de anbragte børn i skole sammen med dem, de bor sammen med. Det er med til at skabe tryghed og overskud til det faglige. Samtidig bliver undervisningen individuelt tilrettelagt ud fra individuelle planer, og der er mindst to lærere i alle timer.
– Det her går da meget godt, Bonde. Det er megasjovt! siger Maria begejstret. Sammen med to klassekammerater er hun i gang med en opgave om forfatteren Kim Fupz Aakeson. Lige nu står de foran smartboardet, hvor Roan viser de andre, hvordan man finder rundt på Clio Online.
– Husk, at hvis I er i tvivl, så bare tryk på ordet. Skal vi læse igen? spørger Roan.
– Vi skal da lige prøve, siger Konrad og får med et tryk på tavlen læst teksten højt, imens de alle tre læser med. Imens sidder klasselærer Anette Bonde og hjælper en af de andre elever med en individuel opgave.
Arbejder ud fra elevplaner
Her i Dannevirkes ‘Basisklasse 2’ er der 15 elever på 7. og 8. klassetrin. Og selvom Kim Fupz Aakesons forfatterskab lige nu danner en fælles ramme, så er størstedelen af undervisningen som altid tilrettelagt ud fra børnenes individuelle planer. De bliver rettet til hvert halve år med nye fokuspunkter for den enkelte, og der er altid to eller tre lærere i klassen, så lærerne har mulighed for både at elevdifferentiere og samtidig skabe et godt klassefællesskab.
– Vores børn er sårbare unge mennesker. De kan blive vældig pressede af noget, som for andre er selvfølgeligheder, og vi skal hele tiden vide præcis, hvilke krav den enkelte kan håndtere. Vi arbejder hele tiden hen imod at gøre børnene selvkørende, så det ikke er nødvendigt at have læreren siddende ved siden af. Hvis vi kan det, er vi nået langt, siger Anette Bonde. Derfor er hun også rigtig glad for de tre børns samarbejde i dansktimen i dag.
– Det er en super bonus, når tre børn på den måde skaber fælles opmærksomhed omkring det faglige. Og at den, der tydeligst har forstået opgaven, videreformidler til de andre. Det giver en succesoplevelse for dem alle tre, forklarer Anette Bonde.
Fagligt fokus smitter af på klassen
På Dannevirke handler rigtig meget om at skabe et positivt læringsfællesskab og genskabe børnenes lyst til at lære. Den har mange af dem mistet igennem alt for mange nederlag i deres tidligere skolegang, og så er det svært at få dem til at byde ind på en præmis om, at uddannelse er vigtigt. Derfor er det også nødvendigt at have en fast klassestruktur uden for mange skift, så børnene føler sig trygge. Det er grunden til, at børnene på Dannevirke er inddelt i Basisklasse 1 (0.-6. kl.), Basisklasse 2 (7.-8.kl.) og en afgangsklasse (9.-10.kl.).
– Tryghed er udgangspunktet for læringen. De fleste af vores børn bor på Dannevirke, og der ligger en stor tryghed i, at de både bor og går i skole sammen. De har et fast sted, hvor de hører til. Basisklasserne giver også en kontinuitet, hvor de ældre kulturbærere bidrager positivt til læringsmiljøet, siger Anette Bonde. Hun har i øjeblikket en pige på 8. klassetrin, som virkelig har fået fat i det faglige og knokler for at blive klar til afgangsklassen. Hun er et godt eksempel.
– Jo tættere, vi kommer på afgangsprøverne, jo mere går det op for de unge mennesker, at de faktisk er tæt på at nå i mål med det, de aldrig troede, de kunne nå i mål med. Og det smitter altså rigtig meget af på resten af klassen, når en pige i 8. klasse siger, at hun ikke vil forstyrres i undervisningen, fordi hun er midt i noget vigtigt, siger Anette Bonde.
Uro efter ferien
Lige netop i dag er der dog en del uro i klassen, ja faktisk i hele pavillonen, hvor Dannevirkes to basisklasser og afgangsklassen holder til. Børnene er lige kommet tilbage fra ferie og skal vænne sig til at gå i skole igen. Det har givet nogle konflikter i løbet af formiddagen. Især har en af de nye i Basisklasse 1 svært ved at finde sig til rette, og her kort før middag har han fået lov til at holde en lille pause i fællesrummet. Det er en fast aftale, han har med lærerne, når han trænger til at ‘køle lidt af’. Men i dag virker det tilsyneladende modsat, og i stedet tramper han højlydt rundt ude i pavillionens fællesrum.
– Hvem er det egentlig? spørger Maria og vender sig imod sidekammeraten, imens resten af Basisklasse 2 også stopper op et øjeblik og lytter. Da drengen kort efter begynder at sparke hårdt på døren, kommer en af klasselærerne fra Basisklasse 1 ind og konfererer kort med Anette Bonde. De beslutter at ringe efter skoleafdelingslederen. Han har kontor i hovedbygningen og står i pavillonen ganske få sekunder senere. Så falder der ro på igen.
At være ‘tæt sammen med’ børnene
Til frokosten virker alting normalt, bortset fra at både Dannevirkes forstander og stedfortræder har droppet kontorarbejdet og spiser sammen med børnene i stedet for skoleafdelingslederen. Forstander Charlotte Møller Pedersen forklarer, at det nogle gange bare er nødvendigt at smide, hvad man har i hænderne.
– På et sted som vores er det helt essentielt at skabe tryghed. Både for den, der har det svært, og for de andre. Det er os voksne, der er garanter for børnene, og de skal altid vide, hvor de har os, siger Charlotte Møller Pedersen. Det handler om hele tiden at være ‘tæt sammen med’ børnene og være nærværende, både fysisk og mentalt. Men også om at skabe en klar struktur i dagligdagen, så børnene kan koncentrere sig om deres skolegang.
– Lige så snart, der er splittelse, giver det uro på hele institutionen. Vi kan kun rykke noget, når der er ro og retning, siger Charlotte Møller Pedersen.
Fuld koncentration i undervisningen
Efter middag har børnene i Basisklasse 2 engelsk med deres anden klasselærer, Niels Rasmussen. I dag arbejder klassen med eventyr og er startet timen med at diskutere, hvad et typisk eventyr egentlig indeholder. Nu sidder Esra på 15 år med sin bærbare og forbereder et oplæg for klassen. Hun er meget selvkørende og får kun engang imellem hjælp fra sin klasselærer og fra skoleafdelingslederen, som er støttelærer i engelsk. Imens har en drengegruppe sat sig ved fællesbordet i midten af klassen for at øve højtlæsning.
– Hvem vil starte? spørger Niels Rasmussen. En af de yngste melder sig frivilligt. Han har godt styr på det engelske og læser flydende op. Den næste i rækken kræver lidt overtalelse, men så klarer han det også fint. Så er det en af de ældstes tur til at prøve. Det går lidt langsommere, men godt støttet kommer også han i gang med at læse højt.
– A fairy tale often tells something … lyder det lidt hakkende, og lynhurtigt mister et par af de andre drenge koncentrationen. Men deres klasselærer holder dem til ilden og sørger for, at fokus hele tiden er på undervisningen.
– Godt læst, lyder det anerkendende fra Niels Rasmussen. Så er første side læst op, og drengene går i gang med at oversætte i fælles flok.
