Spørgsmål til overvægtige børn: ”Hvorfor vil du gerne tabe dig?”
Vejen til store vægttab og en sund livsstil går igennem kostvejledning og et målrettet arbejde med at finde ind til og styrke børnenes egen motivation.
Børnene på Dannevirkes særlige kost- og motionshold for overvægtige mødes én gang om ugen til fællesundervisning. Her lærer de om sund kost og arbejder med at omlægge deres kostvaner.
Det fortæller køkkenleder Anette Paag, som er tovholder på kost- og motionsholdet.
– Når vi modtager svært overvægtige børn, har de typisk en mental problematik med overspisning. De tænker hele tiden på mad og gør rigtig mange krumspring for at finde ’smuthuller’. Derfor arbejder vi meget med at styrke deres motivation og spørger hver enkelt: Hvorfor vil du gerne tabe dig?
Der er ingen facitliste
Som oftest bekymrer de overvægtige børn sig ikke voldsomt meget over de langsigtede effekter af en usund livsstil. Til gengæld betyder det meget for dem at ligne deres jævnaldrende. At kunne lave de samme fysiske aktiviteter. Ikke at blive drillet. Men når man vejer op imod 160 kilo, venter en lang og sej kamp mod vægten forude. Her er ingen lette genveje.
– Der er ikke nogen facitliste til, hvordan man taber sig. Det kan gøres på mange måder. Men det er ikke så let, som det fremstår i damebladene. Vi bliver jo hele tiden bombarderet med forskellige kure, og overskriften på dem alle sammen er, at det er let at tabe sig. Det kan en svært overvægtig pige på 15 år bare ikke bruge til noget. Måske har hun allerede set sin mor være på halvtreds forskellige kure uden resultat, siger Anette Paag. Men hvad skal der så til?
– Vi er nødt til at gå ind og tale med det enkelte barn om hans eller hendes motivation og så opstille nogle klare mål og delmål. Og målene skal ikke kun handle om den der forbandede vægt. Den er fjenden for dem. Et delmål kan for eksempel være at kunne løbe X antal kilometer på 10 minutter inden sommerferien eller at kunne passe et par bukser, man er vokset ud af, siger Anette Paag. Samtidig handler det i høj grad om at visualisere og anskueliggøre, hvad der skal til for at nå målene. Og gøre det på en måde, så det ikke kun er en sur pligt.
– Vi dyrker fællesskabet på holdet og gør meget ud af at have det sjovt. Det må endelig ikke være for ’skoleagtigt’. Og så skal det hele tiden være meget visuelt. Vi skal have fødevarerne på bordet foran os, når vi taler om dem, siger Anette Paag.
Ikke ’bare en cola’
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget mad der egentlig skal på tallerkenen morgen, middag og aften. Det kommer jo an på … for eksempel er barnets alder, højde, drøjde og fysiske aktivitetsniveau vigtige parametre. Men det handler også om kostens beskaffenhed. En steak fylder mindre end hakket kød, og det kan være svært at afgøre, hvor meget kød, der er i en gryderet. Nogle grøntsager består stort set kun af vand, mens andre indeholder mange kostfibre. Og så er der alt det med kulhydrater, protein og forskellige typer af fedtstof. For slet ikke at tale om sukker.
– Det vigtige er at gøre det let at håndtere. Derfor har vi billeder af passende portioner morgenmad, frokost og aftensmad. I starten får de fleste serveret portionsanrettede måltider, så de vænner sig til ikke at spise mere, end deres krop behøver. Men vi skal også have en cola og en Mars-bar på bordet og tale om, at det tager 3.000 skridt at forbrænde en halv liter cola. Og så skal vi ud at gå 3.000 skridt. Børnene tænker, at ’det er jo bare en cola’ – derfor skal de ud at mærke, hvor langt 3.000 skridt egentlig er, siger Anette Paag.
Billeder fra ’før og nu’
Børnene på kost- og motionsholdet får også taget portrætbilleder i helfigur med jævne mellemrum. På den måde kan de tydeligt følge deres egen udvikling.
– Vi har rigtig gode erfaringer med de her ’før/nu’-billeder. Børnene bliver tit overraskede over, hvor meget, der rent faktisk er sket. Billederne er også gode at bruge, hvis de kører fast – så kan de se, at der er sket noget, siger Anette Paag. Det handler hele tiden om at holde børnene til ilden, imens de lægger deres vaner om. Her er det vigtigt, at de får nogle gode redskaber, så de selv kan tage ansvar. Men de har også brug for støtte undervejs i processen.
– Vi skal støtte dem i, at de kan det her. Også selvom det nogle gange er to skridt frem og ét tilbage. Her er ikke noget med at kigge den anden vej i en periode. Vi skal lære dem vedholdenhed og sørge for, at de holder gejsten. De skal tro på, at vi vil det her med dem, siger Anette Paag.
Læs også:
Dannevirkes sundhedspolitik (folder)
Dannevirkes særlige indsats for overvægtige (folder)
Ændring af livsstil Mange af vores overvægtige børn og unge har kæmpet med overvægt i hele deres barndom. Nogle af dem har tidligere været 10 uger på julemærkehjem, men er efterfølgende faldet tilbage i deres gamle vaner. På Dannevirke får de hjælp til både vægttab og en fundamental livsstilsændring.
