“Jeg kan”
På kajakholdet forbereder drengene fra Dannevirke sig frem mod sommerens overlevelsestur i den svenske skærgård. Men først og fremmest oplever de succes, ro og fællesskab.
– Prøv at forestille jer en gorilla på en knallert med hænderne på styret og armene ud til siden. Det er sådan, I skal gøre, siger lærer Ole Schmidt og demonstrerer med et fast greb om pagajen. Han læner sig helt ned til vandet og støder så elegant fra med pagajen for at undgå kæntring. Så er det de fire drenges tur. Det er ikke helt så let, selv om de starter inde i vandkanten. Men det er vigtigt. Til sommer skal udeliv/kajakholdet fra Dannevirke på overlevelsestur i den svenske skærgård, og inden skal drengene både tage et EPP2-bevis*, kunne svømme 600 meter, yde førstehjælp, vide noget om godt sømandsskab og kunne bruge kort og kompas.
– Vi har et mål ude for enden og en række delmål. Men det vigtigste er, at drengene får en masse ‘jeg kan’-oplevelser. ‘Jeg kan bruge et kompas’. ‘Jeg kan lave en makker-redning’. Det er ligesom livet. Vi tager små skridt hele tiden, og jeg kan se, at de vokser af det, siger Ole Schmidt. Normalt tager det cirka 16 timer at tage et EPP-bevis, men valgholdet fra Dannevirke har halvanden times undervisning hver uge plus 50 timers roning fordelt over skoleåret. Det giver den nødvendige tid til fordybelse.
– Vores unger er ikke forvænte med succes og har mange udfordringer. Nogle kæmper med overvægt og dårlig motorik. For andre er det en meget stor overvindelse at få hovedet under vand, når vi øver os i at komme ud af kajakken efter en kæntring. Men de retter ryggen bagefter og tager en sejr med hjem på skolen. Vi skal selvfølgelig hele tiden tilpasse niveauet til den enkelte, forklarer Ole Schmidt.
Et forpligtende fællesskab
I dag går det meste af tiden ude på vandet med kantningsøvelser. Det gælder om at holde god fart og kunne styre præcist uden om forhindringer – og med det rette samarbejde mellem kropsbalance og pagajføring ser det ubesværet ud. Et par af drengene stryger da også med god fart tæt forbi den røde bøje, mens den tredje med lidt god vilje kan siges at være i nærheden. Den sidste af de fire mister dog styringen og havner mange meter på den forkerte side. Flere gange i træk. Efter et kort afbræk med en anden øvelse og et par gode råd fra de to lærere ender resultatet dog med at blive helt hæderligt. Ikke nok til den svenske skærgård. Men et skridt på vejen – i øvrigt taget stort set uden vredesudbrud og med stor tålmodighed fra hele holdet. Her arbejder alle sammen.
– Det her er et forpligtende fællesskab, og fra start til slut lægger vi vægt på, at det er noget særligt. Alle kan mærke, at det er vigtigt, vi er der for hinanden, siger Ole Schmidt. Det handler om at opbygge tillid.
– Jeg tror på, at ord sætter spor. Jo mere, vi siger de positive ting og anerkender, jo bedre virker det, forklarer Ole Schmidt. Men det handler også om gensidig afhængighed. Ude på vandet skal man kunne stole på hinanden.
– Hvem redder min makker, hvis jeg ikke gør det? Herude får de unge en helt anden oplevelse af fællesskabet og ser, at de har evner og værdi. Hver for sig og sammen.
Man kan ro vreden ud
Dagens udeliv slutter i et shelter i strandkanten. Her har kajak-drengene siddet mange gange med de Trangia-sæt, som de også tager med til Sverige til juni. I dag står den på medbragt the og boller, men stemningen og samhørigheden er den samme. Her er en ro, man ikke finder mange steder i dagens Danmark – og som flere af drengene ikke har oplevet før.
– Inden jeg startede med kajak havde jeg rigtig meget at tænke på. Men hver gang jeg er ude at ro, forsvinder tankerne. Man kan ro vreden ud, forklarer Kenneth. Nogenlunde det samme sker for Benjamin:
– Jeg var meget stresset før. Jeg er lige begyndt i storbørnsklassen og skal op til 9. klasses prøverne til sommer. Det her er meget afstressende, og det er dejligt. Jeg tænker meget i mit liv – men det behøver jeg ikke herude.
“Vi lærer dem at tage kloge beslutninger”
Dannevirke går ikke på kompromis med sikkerheden.
Sikkerheden er altid i top, når Dannevirkes børn og unge er ude at ro i kajak. Institutionen har en gennem-arbejdet 12-punkts sikkerhedsinstruks, som de kender til punkt og prikke. Og den bliver overholdt, fortæller kajaklærer Ole Schmidt.
– Vi vil ikke risikere noget, og er der den mindste tvivl, så aflyser vi vores aktivitet. En ting er at skrive en sikkerhedsinstruks. Vi efterlever den også, siger Ole Schmidt. Han er selv godkendt instruktør fra Dansk Kano og Kajak Forbund, mens holdets anden lærer er internt uddannet og skipper på et stort træsejlskib. Ingen andre tager ud med Dannevirkes børn og unge. Udstyret er 100 procent i orden og opfylder alle sikkerhedsbetingelser. Og de unge bliver løbende inddraget i alle beslutninger omkring sikkerheden.
– Sikkerhedsregler kan let virke diffuse og teoretiske, men de unge er med til hele tiden at tjekke op på, at vi har alting på plads. De lærer om godt sømandsskab og bliver trænet i selv at vurdere vejret. Vi lærer dem kort sagt at tage kloge beslutninger, siger Ole Schmidt.
*EPP = Euro Paddle Pass Niveau 2 dækker grundlæggede færdigheder på fladt vand. På dette niveau lægges der vægt på sikkerhed, og der trænes teknikker til at tage vare på sig selv og andre. Fokus er lagt på kontrol og manøvrering af kajakken. Forståelse af årsag og effekt vægtes højere end evnen til at udføre perfekte tag. Der er fire EPP-niveauer. (Kilde: Dansk Kano og Kajak Forbund)
