Socialrådgiver

Børne- og ungehjem

Et trygt fællesskab.
Stærk på relationer.
Styr på fagligheden.

Emner

Børne- og ungehjem

Målgrupper og visitation

Samarbejde med kommune og forældre

Anbringelse §46 og §47

Støtteophold §32

Ungestøtte §113

Vision, mål og pædagogik

Børne- og ungehjem med egen skole

Den selvejende institution Dannevirke er et børne- og ungehjem for anbragte børn og unge godkendt efter barnets lov §43 og §113 samt servicelovens §107. Vi har vores eget specialundervisningstilbud, hvor undervisningen sigter mod folkeskolens afgangseksamen.

I vores børne- og ungehjem tilbyder vi:

Anbringelse af børn og unge jf. barnets lov §46 og §47
Tidligt forbyggende indsatser jf. barnets lov §30 og §35
Støtteophold jf. barnets lov §32
Ungestøtte jf. barnets lov §113

Styr på fagligheden

På Dannevirke har vi en høj normering, og vi lægger vægt på, at vores medarbejdere er højt uddannede. Vores skolelærere er læreruddannede, mens de fleste pædagoger er seminarieuddannede – eller som minimum har en anden fagrelevant videregående uddannelse, som vi vægter for at tilgodese det enkelte barns behov for realistiske og positive rollemodeller.

Vi har en yderst stabil medarbejdergruppe, hvoraf en stor del har gennemgået halvandet års uddannelse i anerkendelse og ressourcefokus inden for den systemiske tænkning. Alle pædagogiske medarbejdere modtager intern undervisning i institutionens pædagogiske grundlag/metoder og løbende ekstern supervision ca. hver 5-6. uge.

Vi yder en højt kvalificeret pædagogisk bistand – både i undervisningstiden og i fritiden.

Stærk på relationer

Det er vores opgave at hjælpe med – og sørge for – at hvert enkelt barn og ung udnytter sit positive potentiale. Hos os har alle børn og unge en individuel SMART-plan med målsætninger for både skole og fritid. Alle deltager i både frivillige og obligatoriske fritidsaktiviteter, som er pædagogisk tilrettelagt, så aktiviteterne giver fysisk, social og psykisk styrke. Vi har fx fælles lektielæsning hver dag i bogruppen, og hver aften ser vores børn og unge nyhederne sammen med det pædagogiske personale.

Samtidig arbejder vi med et konstant fokus på trivsel. Det betyder blandt andet, at vi forventer en ordentlig omgangstone, og vi accepterer ikke mobning.

Målgrupper

Vi tilbyder anbringelse af børn og unge i alderen 0-22 år. Vi er særligt gode til børn og unge med:

Tilknytningsforstyrrelser som følge af omsorgssvigt
Spiseforstyrrelser og overvægt
Skolevægring og skoleangst
ADHD
Indlæringsvanskeligheder
Psykisk sårbarhed

På vores børne- og ungehjem modtager vi ikke børn og unge, der er voldsomt fysisk udadreagerende, børn med svær følelsesmæssige skade, børn der er inde i grænseoverskridende adfærd eller stofmisbrug. Vi bor i Region Syddanmark, lige uden for Haderslev i det sydlige Jylland. Vi modtager børn og unge fra hele landet.

Grundig visitationsproces

Visitationsprocessen på Dannevirke består af et online visitationsmøde mellem de relevante fagprofessionelle omkring barnet og et fysisk forbesøg for barn, forældre og socialrådgiver. Hvis barnet på den baggrund vurderes at være inden for målgruppen, tilbyder vi en indskrivning i vores børne- og ungehjem.

Første henvendelse

Ved telefonisk henvendelse fra den anbringende myndighed drøfter vi allerførst med socialrådgiveren, om barnet vurderes inden for børne- og ungehjemmets målgruppe. Herefter fremsender anbringende myndighed følgende materiale:

Gældende PPV (ikke ældre end 1 år)
Den aktuelle Barnets plan eller Ungeplan
Andre relevante sagsakter

På den baggrund vurderer Dannevirkes forstander, stedfortræder og skoleleder sammen, om barnet vurderes inden for målgruppen.

Online visitationsmøde

Hvis barnet vurderes inden for målgruppen, tilbyder vi et online visitationsmøde med de relevante fagprofessionelle omkring barnet. Formålet er at få et bredt og nuanceret billede af, hvordan andre oplever barnet, den fortalte historie og forvaltningens langsigtede mål for barnet. Samtidig drøfter vi, hvilke opmærksomhedspunkter der er i forhold til barnets udfordringer, og hvilke indsatser det kalder på ved evt. indskrivning i Dannevirkes tilbud. Vi tilbyder både anbringelse med samtykke (frivillig anbringelse) efter Barnets lov §46 og anbringelse uden samtykke efter Barnets lov §47.

Hvis vi på visitationsmødet er enige om, at barnet er inden for målgruppen på vores børne- og ungehjem, inviterer vi til et fysisk forbesøg. Inden forbesøget sender vi et sæt VR-briller, som kan give barn, familie og socialrådgiver en virtuel rundvisning og en kort præsentation af dagligdagen på Dannevirke.

Forbesøg

Forbesøg, indledende samtale

Til forbesøget deltager socialrådgiver, barnet, forældre, forstander, stedfortræder og skoleleder. Kredsen af mødedeltagere kan evt. udvides med pleje- eller bonusfamilie, skolelærer fra tidligere skole, psykolog, kontaktpersoner mv. På forbesøget fortæller vi om Dannevirke, vores dagligdag i bogrupperne og skolegang i specialundervisnings tilbuddet, mulige aktiviteter for barn/forældre og vores forventninger til et fremtidigt samarbejde med barn, forældre og forvaltning.

Samtidig er det vigtigt for os at høre, hvad forventningerne er til en anbringelse på vores børne- og ungehjem - og hvorfor det netop er hos os, barnet skal anbringes. Vi er meget interesseret i at vide mere om barnet, og vi spørger ind til barnets drømme om fremtiden, ressourcer, særlige interesser/hobbyer og evt. behov for særlig hjælp. Vi fortæller, hvor vi på baggrund af sagsakterne vurderer, at barnet kan profitere af at bo på Dannevirke, og hvor vi ser, at der kan være brug for særlig støtte og indsats.

Forbesøg, rundvisning

Herefter bliver barnet og de øvrige mødedeltagere vist rundt på Dannevirke, så de kan se de fysiske rammer og hilse på de børn og medarbejdere, der er i bogrupperne eller i skoleklasserne. Her er der også rig lejlighed til at stille spørgsmål, ligesom vi får mulighed for at få lidt klarere indblik i barnets tanker om udsigten til at flytte på Dannevirke.

Når barnet og forældrene ser omgivelserne, skaber det tryghed, og mange spørgsmål bliver besvaret - måske allerede inden de er blevet formuleret i barnet eller hos forældrene. Det kan være spørgsmål om dagligdagen, de fysiske rammer, reglerne i skole og bogrupper, kammeraterne og medarbejderne.

Forbesøg, afsluttende samtale

Som afslutning på forbesøget gennemgår og forklarer vi den del af Dannevirkes husorden, som vi vurderer er relevant for barnet og forældrene. Husordenen bliver udleveret til barnet og forældrene sammen med en forældreorientering og en række andre dokumenter.

Til sidst taler vi om de indtryk, deltagerne har fået under besøget, og hvad den videre procedure er. Vi aftaler altid, at vi hver især går hjem og 'sover på' indtrykkene og overvejer beslutningen om barnets anbringelse på Dannevirke. På den måde er alle sikre som muligt på, at vores aftaler også kan holde - og at anbringelsen bliver en succes, selv om det kan være svært for barnet og forældrene. Som det sidste aftaler vi, hvornår vi kan forvente en tilbagemelding fra forvaltningen, og at vi fra Dannevirkes side har vores vurdering og indstilling klar til dette tidspunkt.

Efter forbesøget

Efter forbesøget drøfter forstander, stedfortræder og skoleleder, om vi stadig vurderer, at barnet er inden for børne- og ungehjemmets målgruppe og i givet fald hvilken bo-gruppe, skoleklasse og primærpædagog, der vil være det bedst tænkelige match for barnet.

Hvis alle er enige om, at barnet skal anbringes på Dannevirke, aftaler vi en opstartsdato og hvem, der kommer med barnet. Vi opfordrer altid til, at det er forældrene selv, der afleverer.

Inden barnet kan begynde på Dannevirke, skal den anbringende kommune returnere de underskrevne kontrakter og orientere Haderslev Kommunes skoleforvaltning om skoleindplaceringen i Dannevirkes specialundervisningstilbud.

Hvis alle er enige om, at barnet skal anbringes på Dannevirke, aftaler vi en opstartsdato og hvem, der kommer med barnet. Vi opfordrer altid til, at det er forældrene selv, der afleverer.

Den første dag på Dannevirke

Når barnet og forældrene ankommer til Dannevirke, tager stedfortræder og barnets kommende primærpædagog imod og hjælper med at bære barnets ejendele på værelset. Forældre og barn bliver inviteret til en kop kaffe, mens de genopfrisker relevante elementer fra visitationsmødet. Vi laver ringeaftaler, udleverer og gennemgår husreglerne igen, inden disse underskrives af forældrene og barnet. Med underskriften kvitterer barnet og forældrene for modtagelsen og accepten af Dannevirkes husorden. Det er et krav for optagelse på Dannevirke. Det betyder samtidig, at barn, forældre og forvaltning forpligter sig på at respektere og bakke op om husreglerne og de individuelle aftaler, der laves omkring barnet.

Vi er meget opmærksomme på at give barnet en god start på opholdet og sikre, at der ikke kommer afbræk i anbringelsen. Vi sender ikke børn hjem på tænkepause og udskriver ikke børn på samme grundlag, som de blev indskrevet på. Er der problemer/udfordringer, løser vi dem i samarbejde med forældre og forvaltning.

Eksempler på, hvad vi fortæller under visitationsmødet

At vi følger Haderslev Kommunes feriekalender for grundskolerne.
At forvaltningen kan tilkøbe, at vi henter og bringer barnet i hjemmeweekender og ferier i årsplanen.
At vi anbefaler, at forældrene laver faste ugentlige ringe aftaler med deres barn, så barnet ikke venter forgæves.
At vi er garanter for, at børnenes trivsel og udvikling er i fokus, og at dagen bliver brugt fornuftigt.
At barnet kan forvente at blive sat i mange forskellige situationer, så vi sammen kan identificere barnets ressourcer.
At hovedparten af tiden og aktiviteterne i vores botilbud vil være planlagte og obligatoriske at deltage i.
At vi er garanter for, at barnet kan honorere de krav og opgaver, vi stiller dem, og at det altid sker med blik for barnets nærmeste udviklingszone.
At de voksne på Dannevirke sørger for at være sammen med nye børn, så barnet får en god og tryg start.
At børn i udfordringer ikke bliver overladt til sig selv, men at de voksne sørger for at være sammen med dem og skabe ro, så de også får en god dag.
At der er vil være forskel på, hvad de enkelte børn kan og må, afhængig af alder, modenhed, udfordringer etc.
Vi fortæller om husordenen og selvfølgelighederne. At der er regler, der skal efterleves og som ikke kan debatteres eller fraviges.
Vi fortæller om dagsrytmer, tøjvask, obligatoriske aktiviteter og gøremål.
Vi fortæller om bordskik, kærester, misbrug, sundhed og motion.
Vi fortæller om, hvordan vi arbejder med identitetsdannelse og positive signaler.
At barnet får sin egen primærpædagog, der sørger for det praktiske omkring barnet, fx at købe tøj med barnet, vejlede omkring brugen af lommepenge, sørge for lægebesøg (hvis barnet har adresse på Dannevirke), skrive ICS statusudtalelser, lave barnets SMART-plan, sundhedsplaner, motionsplaner og indgå aftaler med hjemmet etc.
Vi fortæller om vigtigheden af, at hvert barn får/vælger sig en voksen, som barnet har lyst til at være fortrolig med “i medgang og modgang”, og at den fortrolige voksne er én barnet har valgt og derfor ikke altid er barnets primærpædagog. Nogle gange har barnet allerede en kontaktperson tilknyttet før anbringelse på Dannevirke som - hvor det er muligt og meningsfyldt - følger barnet på vej i den første tid, indtil barnet har knyttet sig til en intern fortrolig.

Samarbejde med kommune

Samarbejdet mellem Dannevirke og den anbringende kommune er vigtigt for at sikre barnet et udviklende ophold, en succesfuld skolegang og et godt udgangspunkt for resten af livet. Et vigtigt omdrejningspunkt i samarbejdet er de skriftlige rapporter, som vi løbende følger op på – herunder barnets plan eller ungeplanen, ICS-statusbeskrivelsen og barnets SMART-plan med tydelige mål for skole og fritid. De skriftlige rapporter skaber ingen positiv udvikling i sig selv. Men det er gode redskaber, hvor vi tydeligt kan se – sort på hvidt og ikke bare på fornemmelsen – hvilket udbytte barnet har af opholdet. Det er med til at sikre, at vi hele tiden er opmærksomme på at skabe progression – at vi altid holder fokus på at give barnet de nødvendige og rigtige redskaber til et voksenliv på egne ben.

ICS-statusrapport

To gange årligt udarbejder primærpædagog i samarbejde med barnets øvrige pædagoger og lærere en ICS-statusbeskrivelse, som sendes til barnets socialrådgiver. Det sker som optakt til et opfølgningsmøde her på Dannevirke med deltagelse af familie, forvaltning og institutionen. På statusmøderne er temaet altid målopfølgning i forhold til barnets udvikling og trivsel.

Derudover er der ofte behov for løbende orienteringer og drøftelser omkring barnet mellem familie, forvaltning og opholdsstedet. Det foregår ad hoc enten pr. telefon eller på et kort virtuelt møde mellem parterne.

Opfølgningsmøder og barnets plan

Vi inviterer to gange årligt til et opfølgningsmøde på Dannevirke, hvor vi sammen med barn, forældre og socialrådgiver har fokus på, hvordan det aktuelt går med barnet. Her følger vi op på barnets plan/ungeplanen og de aftaler, vi har indgået. Som optakt til opfølgningsmøderne udarbejder/reviderer barnet i samarbejde med sin primærpædagog en delplan (barnets SMART-plan) for det kommende halvår for henholdsvis skoledelen og for fritidsdelen. Barnets SMART-plan er barnets og medarbejdernes daglige redskab. Heri er målene i barnets plan eller ungeplanen ”nedbrudt” i små specifikke, overskuelige delmål, som giver mening for barnet.

Revisitering

Haderslev Kommunes PPR foretager en revisitering af barnet jf. gældende regler. Det sker som vurdering af, om barnet fortsat har det rigtige skoletilbud. Som optakt til revisitering udarbejder barnets lærere og skolelederen en status, der sammen med PPR´s afsluttende vurdering sendes til barnets socialrådgiver til orientering.

ICS-rapporten og revisiteringsbeskrivelsen fungerer som dokumentation til forvaltningen og er samtidig et udviklingsværktøj for skolens lærere.

Samarbejde med forældre

På Dannevirke vægter vi forældresamarbejdet højt. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og hos os får forældrene mulighed for at spille en positiv rolle i børnenes liv i det omfang, de magter.

To gange årligt inviterer vi forældrene til opfølgningsmøder, og vi holder to skole-hjemsamtaler og mindst tre forældrearrangementer.

Tæt dialog med forældre

Det er en væsentlig forudsætning for børnenes trivsel og udvikling, at de oplever et tæt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem forældre og Dannevirke. Det gælder uanset, om der er tale om en frivillig anbringelse (med samtykke) eller en anbringelse uden samtykke.

Vi er i løbende dialog med alle forældre. Vi har faste ringeaftaler mellem primærpædagogen og forældre, hvor der er mulighed for at drøfte løst og fast om barnets dagligdag.

Skole-hjem samtaler to gange årligt

Én gang om året (efter sommerferien) kommer vi på besøg i hjemmet. Her deltager to medarbejdere. Det er vigtigt, at både skole og bogruppen er repræsenteret ved hjemmebesøget, fordi det er her, vi drøfter fremtiden med udgangspunkt i barnets SMART-planer.

I forbindelse med den årlige julehygge holder vi skole-hjemsamtaler på Dannevirke. Her fortæller vi om barnets progression, herunder barnets personlige, faglige og sociale udvikling i skoleregi. Vi gennemgår de tests og prøver, barnet har gennemført siden sidste skole-hjemsamtale, og vi drøfter den reviderede SMART-plan for skoledelen.

I god tid inden skole-hjem samtalerne får forældrene tilsendt dagsorden, tidspunkt og barnets reviderede, individuelle SMART-planer for skole og fritid, så de sammen med deres barn har tid til at forberede sig på samtalen.

Besøg på Dannevirke

Vi har flere årlige familiearrangementer. Desuden opfordrer vi forældrene til at besøge Dannevirke og deltage i en helt almindelig dagligdag, så de kan opleve, hvordan det er at være barn her.

Forældrene må også meget gerne besøge deres børn i weekenderne - dog efter forudgående aftale, så vi kan sikre, at barnet ikke er på tur ud af huset.

Faste arrangementer

Mindst tre gange om året inviterer vi til et forældrearrangement:

I maj har vi et kombineret arrangement. Om eftermiddagen afholder vi den årlige generalforsamling, hvor forældre kan stille op til en plads i bestyrelsen. Bagefter er der elevudstilling med temaet ”Året der gik”. Her viser alle børn, klasser, valgfagshold og øvrige aktivitetshold, hvad de har arbejdet med i det forgangne skoleår. Dagen slutter med fællesspisning.
I efteråret holder vi en forældredag, hvor forældre, børn og medarbejdere samles om enten nogle små praktiske gøremål eller dyster i små fysiske konkurrencer. Dagen slutter med fællesspisning.
Op til jul har vi et julearrangement i bogrupperne, hvor vi hygger med æbleskiver, juleklip og juledekorationer. Samme dag afholder vi de halvårlige forældresamtaler.

Anbringelse §46 og §47

På Dannevirke tilbyder vi anbringelse af børn og unge efter barnets lov §46 og §47. Vi tager imod børn/unge fra hele landet. Vi har to tilbud i vores børne- og ungehjem:

365 dage, hvor vi udarbejder en samværsplan
220 dage, hvor barnet/den unge er hjemme i alle skoleferier og hver anden weekend. (Der kan tilkøbes transport til og fra hjemmet ved ferie og hjemmeweekend.)

Vi tilbyder både anbringelse med samtykke (frivillig anbringelse) efter barnets lov paragraf 46 og anbringelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren efter barnets lov paragraf 47.

Støtteophold §32

Dannevirke tilbyder støtteophold i vores weekendhus efter barnets lov paragraf 32 om støttende indsatser til børn og unge. Tilbuddet er rettet mod dagelever indskrevet på Dannevirke Skolen og børn anbragt i plejefamilier under afholdelse af plejefamiliens ferie. Den støttende indsats er ‘åben’ hele året og aftales for minimum én fast ugentlig hverdag eller en fast weekend om måneden. Støtteopholdet skal tilkøbes for en periode på mindst 3 måneder, herefter er der en opsigelsesfrist på løbende måned plus en måned.

I forbindelse med de almindelige skoleferier har vi 2-3 gange årligt et tilbud om en ferierejse for de børn, der har en fast aftale om støtteophold efter barnets lov 32. Selve rejsen er ikke indeholdt i døgntaksten, men skal afregnes særskilt. Individuel støtte på rejsen kan tilkøbes ved behov.

Ungestøtte, barnets lov §113 og SEL §107

I forlængelse af en anbringelse på Dannevirke tilbyder vi at videreføre indsatsen, når den unge fylder 18 år. Vi har tilbud om ungestøtte efter barnets lov §113 og serviceloven §107, samtidig med at den unge støttes i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle unge har brug for råd, hjælp og vejledning i den svære overgang fra ungdom til voksenliv – og det gælder især for anbragte unge. Statistikkerne viser, at tidligere anbragte unge klarer sig markant dårligere end andre unge på vej ind i voksenlivet. De er sårbare og udfordret på flere planer – for eksempel at gennemføre en ungdomsuddannelse, finde fast arbejde eller holde sig ude af misbrug, kriminalitet eller hjemløshed. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper dem godt på vej.

Ungeværelserne

Dannevirkes ungeværelser ligger på 1. salen i hovedbygningen og i tilknytning til den ene af bogrupperne. Ungeværelserne er for allerede indskrevne unge, der er i gang med at gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvor:

der er bevilligget ungestøtte efter barnets lov §113
der er bevilligget SEL § 107

Når de unge flytter på et af ungeværelserne, vil de fortsat være tilknyttet den bogruppe og de pædagogiske medarbejdere, som har været en del af den unges liv indtil det fyldte 18. år - og som gennem netop deres kendskab til den unge kan give den rette støtte, hjælp og vejledning, når den unge har brug for den. Ungeværelserne er første skridt på vejen til et mere selvstændigt voksenliv - i trygge og velkendte rammer.

Egen bolig

Når de unge 'vokser ud af' ungeværelset, har mod på og er klar til i større udstrækning at tage vare om eget ungdomsliv, hjælper Dannevirke gerne forvaltningen og den unge med at finde egnet boligform og etablere sig i de nye omgivelser. Det kan være med eller uden mentorordning.

Vision, mål og det pædagogiske fundament

Den selvejende institution Dannevirke er et børne- og ungehjem, godkendt efter barnets lov paragraf 43.

Dannevirke er godkendt til at være hjem for 39 børn og unge i alderen 0-22 år jf. barnets lov paragraf 46 og 47 samt ungestøtte efter barnets lov paragraf 113. Derudover tilbyder vi anbringelse som tidlige forbyggende indsatser efter barnets lov paragraf 30 og 35.

Vi tilbyder desuden støtteophold efter barnets lov paragraf 32.

Vision og mål

Dannevirkes overordnede formål er at skabe en velfungerende institution med fagligt kompetente medarbejdere, som med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger altid er i stand til at se nye veje og metoder til at udvikle den enkelte personligt, fagligt og socialt.

Det er institutionens målsætning, at hver enkelt finder glæde i mennesker og samvær og bliver en positiv bidragsyder til samfundet for herigennem at få mulighed for at vælge livet.

Pædagogisk fundament

På Dannevirke er vores udgangspunkt den anerkendende relations- og ressourceorienterede tænkning. Vi ser potentialet i hver enkelt. Den tænkning har vi kombineret med realitetsterapiens grundprincip om, at en medarbejder frem for at diagnosticere, klassificere og tilrettelægge behandlingsprocedurer, først og fremmest bør være et varmt og forstående medmenneske.

På Dannevirke lægger vi stor vægt på trivsel, tryghed og samarbejde. Hos os står ingen udenfor fællesskabet. Vi møder hvert enkelt barn/ung/voksen med nysgerrighed, nærvær og med respekt.

Dannevirkes tre søjler

Dannevirkes målgruppe er børn, unge og voksne, der i forskellig og varierende grad er udsatte, og for hvem en positiv identitetsudvikling er altafgørende for deres fremtid. Vores metodevalg hviler på tre søjler, som alle tager udgangspunkt i troen på (og evidensen for), at den betydnings- eller meningsfulde voksne er i stand til at motivere og understøtte en positiv identitetsudvikling hos udsatte børn og unge. Samtidig er den betydnings- eller meningsfulde voksne en person, der – fremfor at fejlfinde, diagnosticere, kategorisere, finde årsager og cementere håbløsheden – er et varmt, forstående medmenneske med et stort personligt overskud og selvværd. Et medmenneske, der evner at møde og omgås udsatte børn og unge på en indfølende, tillidsfuld og anerkendende måde.

William Glassers realitetsteori

William Glassers realitetsteori baserer sig på den viden, vi har om det sunde, velfungerende menneske med henblik på værdi- og ressourceidentifikation til sikring for vækst og positiv progression. Vækst er forudsætningen for at tilfredsstille de basale behov, de sociale behov og selvværdsbehovene.

Evnen til at tilfredsstille de basale behov er ikke medfødt, men skal læres. Læreprocessen og skabelsen af positiv identitet etableres gennem involvering med meningsfyldte andre.

Poul Nissens involveringspædagogik

Poul Nissens involveringspædagogik handler om, hvordan vi indgår i relationer med hinanden. Pædagogikken baserer sig på Glassers viden og Poul Nissens egne undersøgelser, viden og erfaringer i arbejdet med udsatte børn og unge.

Involveringspædagogikken baserer sig på den hovedantagelse, at alle har et medfødt universelt behov. Behovet for en positiv identitet. At børn, som har gennemgået en positiv identitetsudvikling, har udviklet dels en evne til at holde af og være på en sådan måde, at andre også er i stand til at holde af dem. Dels en evne til at føle selvværd ved det, de arbejder med, gør en indsats for eller foretager sig - samtidig med at andre viser dem anerkendelse og respekt.

Anerkendelse og ressourcefokus

Anerkendelse og ressourcefokus er sidste og nyeste teoretiske søjle. For såvel Glasser som Nissen har anerkendelse og særligt ressourcefokus afgørende betydning for det professionelle arbejde med udsatte børn og unges udvikling af positiv identitet.

Bjørg Røed Hansens teori om relationens betydning bygger på erkendelsen af, at vi er født sociale og motiveret for fællesskab og kommunikation med vores omverden - og at det er i denne sammenhæng, vi lærer om den ydre verden og erkender os selv. Hendes udgangspunkt er, at vores væren og gøren udvikles i den sociale sammenhæng, vi er i. Vores erfaringer og det, vi lærer, afhænger heraf. Så det er overordentlig vigtigt, at den betydningsfulde (eller meningsfulde i forhold til Glasser og Nissen) voksne er meget bevidst om, hvordan denne forvalter sin rolle i relation med barnet – altså er relationskompetent.

Pædagogikken i hverdagen

I den daglige pædagogiske praksis arbejder vi målrettet med at stimulere barnets positive identitetsudvikling. Vi implementerer fire pædagogiske hovedprincipper – som alle kræver, at den voksne i samværet med barnet har fokus på det positive potentiale og tager sig tiden til at møde barnet med nysgerrighed, nærvær og respekt. Til at understøtte medarbejdernes involveringspædagogiske arbejde har vi udarbejdet retningslinjer for bl.a. dagsrytme, primærrollen, udarbejdelse af barnets SMART-plan, sundheds- og motionspolitik, alkohol- og rygepolitik, brug af værkstedsfaciliteter, husorden, sygemeldinger og meget mere. De pædagogiske hovedprincipper er:

Involvering

Vi involverer os i børnenes liv. Det betyder helt konkret, at mindst én voksen gennem længere tid viser et stærkt, varmt, følelsesmæssigt engagement for det enkelte barn. Det kommer blandt andet til udtryk ved:

At hvert barn har en primærpædagog, der har fokus på hele barnets trivsel og udvikling
At de voksne altid er en del af barnets aktiviteter

Det er dette engagement, der er drivkraften bag barnets lyst til at lære og tage ved lære af omgivelserne.

Undervisning og træning i social ansvarlighed

Vi har en høj grad af opmærksomhed på at skabe trygge læringsmiljøer for den enkelte og fællesskabet. Alle børn vil gerne være ansvarlige, men mange har levet under forhold, hvor det ikke har været muligt at lære. Vi underviser og træner barnet i social ansvarlighed og understøtter de bestræbelser, barnet gør sig for at opnå en positiv identitet uden at fratage andre samme mulighed. Det sker igennem gruppesamvær med andre børn i en ikke-dømmende, tryg atmosfære:

De fleste aktiviteter starter med, at vi samles fælles, før vi sætter i gang
Børn og voksne ser TV 2 Nyheder samlet i sofaen og taler sammen om dem bagefter
Vi spiser sammen og øver os i fællesskab på at få/have gode bordmanerer

Selvstændig tænkning

Vi arbejder målrettet med at skabe læringsrum, hvor barnet oplever og lærer at få tillid til egne evner. Her får barnet redskaber til at styre sin egen udvikling, så det ikke er overladt til at lade sig styre af andre. Eller sagt med andre ord: På Dannevirke lærer børnene at ”gå” fremfor at ”undgå”.

I dagligdagen understøttes dette af:

Det strukturerede dagsprogram
De faste rutiner
Husregler i både skole og bogruppen for, hvornår man fx bruger sin telefon / IPad / computer, og hvornår man er nærværende og yder til fællesskabet
Hvornår og hvordan man laver lektier
Hvordan man opfører sig i fællesskaber

I takt med, at barnet tillærer sig rutiner, oplever barnet at kunne slappe af og navigere i dagligdagen uden, at de voksne skal hjælpe med at strukturere og navigere.

Som en del af at yde til fællesskabet har hvert barn/ung et ”eftermiddagsjob”. Det kan fx være, at barnet skal vande bogruppens blomster, hente og bringe vasketøjet i vaskeriet, støvsuge i hyggeområdet, rydde op på bogreolen, sætte på bordet og tage af igen i forbindelse med måltiderne. I weekenden hjælpes børn og voksne i bogruppen med at varme/lave aftensmad.

Relevans

Alle børn skal opleve, at deres hverdag er relevant og giver mening - der skal være sammenhæng mellem det, de lærer, og deres tidligere erfaringer. Både i undervisningen og i fritiden. Det er med til at udvikle børnenes begrebsdannelse og er forudsætningen for, at deres selvstændige tænkning kan udvikles.

Dette princip understøttes helt konkret af barnets SMART-plan, som barnet hvert halve år udarbejder for både skole og fritid sammen med sine lærere og pædagoger.

Barnets SMART-plan

Omdrejningspunktet for aktiviteterne i fritiden er barnets SMART-plan, som barn og forældre er med til at udforme. Grundlæggende har vi fokus på at få inddraget både barnet og hjemmet i en dialog om en fælles målsætning for barnets fortsatte udviklingsforløb. I SMART-modellen opstiller vi Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsafgrænsede mål, som er med til at skabe tydelige mål for alle (læs mere om SMART-modellen på læringsportalen EMU).

Barnets SMART-plan beskriver:

Hvad barnet er god til
Hvad barnet er blevet bedre til
Hvad barnet skal arbejde med
Hvordan der skal arbejdes med planen
Hvordan de voksne skal hjælpe

Barnets SMART-plan hænger synligt for barnet og de voksne ved barnets bord i skolen og på værelset. Det gør det let for barnet og de voksne at gen-besøge barnets egne mål og begrundelser, når dagen indimellem bliver bøvlet og udfordrende.

Barnets planer for skole og fritid evalueres og revideres to gange årligt i forbindelse med medarbejdernes besøg i hjemmet på den første skoledag efter sommerferien og ved skole-hjem samtalen op til juleferien.

Fast struktur for arbejdet med barnets plan

På Dannevirke har vi en fast struktur omkring arbejdet med barnets SMART-plan:

Barn og primærpædagog evaluerer den aktuelle plan og udformer en ny: Hvilke mål er nået? Hvilke mål skal fortsættes? Hvilke nye mål skal sættes? Hvad kan barnet konkret gøre selv? Hvordan kan pædagogerne støtte barnet i at nå sine mål?
I forbindelse med PPR´s løbende revisitering udarbejder primærpædagog en revisiteringsbeskrivelse om barnet på baggrund af fælles evaluering i medarbejderteamet
Medarbejderteamet drøfter barn/pædagog-evalueringen, barnets SMART-plan og revisiteringsbeskrivelsensammen med afdelingslederen, så alle har fokus på barnets læring, progression og mål for den kommende periode
Den reviderede SMART-plan sendes til forældrene samtidig med en dagsorden for hjemmebesøget/skole-hjem-samtalen
Ved hjemmebesøget/skole-hjem-samtalen repræsenteres Dannevirke af en medarbejder fra både klasse og bogruppe
Revisiteringsbeskrivelse og barnets SMART-plan er omdrejningspunktet i forbindelse med hjemmebesøg og de halvårlige skole-hjemsamtaler og opfølgningsmøder
På teammøderne er der afsat tid til, at pædagogerne løbende evaluerer barnets progression på baggrund af barnets SMART-plan og revisiteringsbeskrivelse

Et trygt fællesskab.Stærk på relationer. Styr på fagligheden.